HARD

Bipp‘, ’13’s opstemte gennembrudssingle fra London-baseret producer Sophie, var et skævredet digitalt hurlumhej, et fremmedartet bæst af anspændt energi og umenneskeligt akavet kvidren, en helium-underlagt samtale mellem maskine og menneske. Resultatet var perverst euforisk, et koncentreret udbrud af mutant bubblegum-pop, med en underliggende følelse af noget mere komplekst og ildevarslende lurende bag de gummiagtige bass-udladninger.

På ‘Hard‘, den nyeste udgivelse fra Sophie, lukkes der for alvor op for Pandora’s Æske med savtakket angrebssalver af råstyrke – Sammenlignet med tidligere udgivelser ‘Bipp‘ og ‘Lemonade‘, a-siden til føromtalte single, er her tale om en knivskarp udladning af brutale og kantet beats. Hvor Sophie førhen har serveret sine forstyrret sukkertrips med geléagtig overstadighed, er ‘Hard‘ en intensiv komposition med nøje doseret udbrud af fjantethed. Gnistrende klokkespil oplyser det koncentreret samsurium af stilarter – EDM, trap, k-pop, Timbaland, The Neptunes – og udnytter på den måde modsætningsspillets’ urkraft, til yderligere at fordreje vores opfattelse af, hvad pop-musik kan lyde som i ’14.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>