Om

HVAD GØR VI?

Intet er for stort, intet er for småt. Intet er for kommercielt, intet er for ”indie”. Intet er for gammelt, intet er for nyt. Det handler om relevans og personlighed.

Superbial er pejlepunktet for dem, der finder daglig glæde i vores fortolkning af mode og livsstil i en travl hverdag.

Superbial er en online opslagstavle med tilhørende nedkradsede noter, og er for dem der søger inspiration til køb og investering.

Superbial er vores selvsikre og meningsdannende bidrag til den gode smag i herrelivsstilens tjeneste. Og vi har et stærkt publikum.

Vi opsøges af og kommunikerer til en skare af stilbevidste, dedikerede forbrugere af modetøj og livstilssprodukter.

HVEM ER VI?

Superbials københavnske redaktion og ophav består af Phillip Monge og Virgil Nicholas. Foruden en livsstil, der kendetegnes af fransk mad, italienske gummisko og frakker med silkefor, er begge uddannet på CBS i hhv. erhvervsjura og kommunikation. I tillæg til deres ansvar som redaktører, fungerer begge som brandkonsulenter for eksterne klienter.

David Flou er leveringsdygtig fra overseas – Aarhus vel at mærke. Herfra sørger han for at kaste relevante hightops og slangeskind efter dem der ikke frygter huller i jeasne, og perforerede overdele. Flou er iøvrigt en visuelt kyndig skriverkarl med uddannelse fra den notoriøse Journalisthøjskole. Frederik Marbell og Thomas Irving er fotograferne. Udover at levere professionelt billedmateriale til redaktionen, beskæftiger de sig med musikvideoer, kampagneskydninger, dokumentarer m.m. Jeppe C. er det musikalske orakel, der har begået promovering for flere danske og internationale artister. Med en uddannelse i sangskrivning og musikbranche fra Point Blank Music College og London School of Sound, lægges musikalsk materiale trygt i hans kyndige hænder.

- Vi laver det vi gør, fordi vi elsker det.